.
Blå sommer...
      fint containerskrot på maleri af Kirsten Susanne Jensen, Løkken


Da Kirsten jo er fra Løkken, kommer de blå farver nok fra havet. Og når Kirsten tænker på sommer, vrimler det med fugle, biller og andet kryb, sølvsmede og des lige…
Blå Sommer er temaet for 16 malerier med containerskrot af Kirsten Susanne Jensen i Galleri Katte fra Hundelev. Her kan man opleve Kirstens særlige fascination af samspillet mellem metaller og andre materialer, farver og lærred.
Som tekstildesigner ligger fokus på stoflighed og struktur lige for. Og da Kirsten har forkærlighed for slidte metaller og udtjente træstykker, får de nyt liv i hendes hånd. Tilsat et stænk humor og et ordspil med halvt lukket øje opstår der ikoner, symboler og billedudtryk, der kredser om tid og tidens tand, sol og sommer.
Se mere på www.kirstensusanne.dk - også om udsmykning, underholdning og undervisning. Kirsten har en række uddannelser og erfaring bag sig og løser mange slags opgaver med kreativt indhold.



Tilbage til Aktivitetskalenderen